astoke

Èn årtike di Wiccionaire.

Walon (Rifondou)[candjî]

Etimolodjeye[candjî]

S’ i gn åreut ene sakî ki sepreut cwè åd fwait di l’ etimolodjeye di « astoke », el pout stitchî vaici.

Prononçaedje[candjî]

Sustantif[candjî]

singulî pluriyal
astoke astokes

astoke omrin

  1. pitit boket d’ bwès, di fier, evnd po-z astoker ene sacwè.
    Metoz ene astoke a l’ rowe di drî.
    Li tåve hosse, metoz lyi ene pitite astoke.
  2. budea, sitançon.
    Les maçons ont metou des astokes po fé l’ finiesse.
  3. (mot d’ carioteu) boket d’ fier, k’ on poze ene djîsse dissu po fé levî (pont d’ aspoye do levî).
    Metoz ene astoke padzo m’ levî.
  4. (v. m. d’ cinsî) pîce del tcherowe, k’ astoke li rîsse après l’ håye.

Mots vijhéns[candjî]

Ortografeyes[candjî]

Après 1900, foû rfondou (Feller, Feller ricandjî, nén Feller) :

Ratournaedjes[candjî]

pitit boket d’ bwès, evnd po-z astoker ene sacwè
budea
boket d’ fier