brognî

Èn årtike di Wiccionaire.

Walon (Rifondou)[candjî]

Etimolodjeye[candjî]

S’ i gn åreut ene sakî ki sepreut cwè åd fwait di l’ etimolodjeye di « brognî », el pout stitchî vaici.

Prononçaedje[candjî]

Viebe[candjî]

brognî (viebe å coplemint) (2inme troke) (codjowaedje)

  1. esse mwais (mwaijhe) et l’ mostrer, mins sins cåzer.
    • Vos m’ brognîz ? Motî Haust (fråze rifondowe et rarindjeye).
    • Èle brogne avou si ome. Motî Haust (fråze rifondowe).
    • I s’ brognèt å matin po fé l’ påye a l’ nût. Motî Haust (fråze rifondowe).
    • — On brogn’rè l’Tempe, pusqu’i dit qu’Diu n’acompte qui l’åme:
      Brèya st-on djâle qu’aveût st-ine tignasse di lurson.
      Et l’såle — gayoûle di påpigåyes
      Qu’on baraquî man’cèye —
      S’impliha d’èclameûrs…
      Joseph Mignolet, "Li tchant del croes", 1932, p. 81.

Parintaedje[candjî]

Sinonimeye[candjî]

Sipårdaedje do mot[candjî]

w. do Levant

Ortografeyes[candjî]

Après 1900, foû rfondou (Feller, Feller ricandjî, nén Feller) :

Ratournaedjes[candjî]

brognî

Etimolodjeye[candjî]

S’ i gn åreut ene sakî ki sepreut cwè åd fwait di l’ etimolodjeye di « brognî », el pout stitchî vaici.

Prononçaedje[candjî]

Viebe[candjî]

brognî (viebe å coplemint) (2inme troke) (codjowaedje)

  1. disfôrmer, fé des croufes a ene sacwè
  2. coixhî
  3. (v. sins coplemint) dårer so ene sacwè
    • Si vûdièt, s’ implihèt k’ on-z a del ponne dè sûre
      Avou l’ pèzant cokmår. – Mins, pidjote a midjote,
      Les pus fels sitoumak brognèt so l’ amagnî
      Henri Simon.

Sipårdaedje do mot[candjî]

w. do Levant

Ortografeyes[candjî]

Après 1900, foû rfondou (Feller, Feller ricandjî, nén Feller) :

Ratournaedjes[candjî]

fé des croufes
coixhî
dårer so