candjlete
Walon (Rifondou)[candjî]
Etimolodjeye[candjî]
Bodje « candje », avou l’ dobe cawete « -lete », çou ki dene on mot avou l’ cawete « -ete ».
Prononçaedje[candjî]
- AFE :
- diferins prononçaedjes : /kãd͡ʒ.ˈlɛt/ /kãd.ˈlɛt/ /kãl.ˈlɛt/ /kaː.ˈljɛt/ /kaː.li.ˈjɛt/
- prononçaedje zero-cnoxheu : /kãd͡ʒ.ˈlɛt/
- Ricepeures : candj·lete
Sustantif[candjî]
singulî | pluriyal |
---|---|
candjlete | candjletes |
candjlete femrin
- dins on botike, plaece k’ on candje les martchandijhes conte des cwårs.
- Melaneye vént håyner ses martchandijhe dissu l’ candjlete — Gérard Havelange (fråze rifondowe).
- plaece d’ on cåbaret la k’ i gn a l’ cåbartî padrî.
- Li monteu, distelé, fijheut l' toû des évôs
S' asbruméve å pus rade et, passant dzo l' årvô
Abrokéve boere li gote sol candjlete å viyaedje
Et, tot dvizant so s' voye, arivéve disca l' foidje — Lorint Hendschel, divins: Li bidete da Colas, vers 219-222 (fråze rifondowe). - Li veye est ene curêye ! dit-st i al moxhe ki coreut åtoû d’ on ptit potea d’ bire sol candjlete — Jean-Marie Masset.
- I nos fwaiynut tchaeke on ptit sene bondjoû et s’ vont i boere on vere al candjlete do club — Lucyin Mahin, Moude a rvinde.
- On boereut minme ceke et tonea
Pusk' on-z est dvant ene candjlete !
— Louis Lagauche, "Les belès-eures" (1928), p. 64 (fråze rifondowe).
- Li monteu, distelé, fijheut l' toû des évôs
- pitite ronde boesse di bwès ou ahesse di plastike po mete li manoye po rinde azès candes.
-
Candjlete d' on cåbaret
Sinonimeye[candjî]
Ortografeyes[candjî]
Ratournaedjes[candjî]
la k’ on candje les martchandijhes conte des cwårs