foxhale

Èn årtike di Wiccionaire.

Walon (Rifondou)[candjî]

Etimolodjeye[candjî]

Tayon-bodje latén « fossa » (fosse) avou l’ cawete « -ale ».

Prononçaedje[candjî]

Sustantif[candjî]

singulî pluriyal
foxhale foxhales

foxhale femrin

  1. (djeyografeye) pitit fonçaedje do terén, avou des boirds pus hôt tot åtoû.
  2. (mot des cinsîs) rinnåd leyî å mitan d' on tchamp tcherwé a l' eraire, pask' on a rtourné l' prumire roye a hintche, et l' ôte, tcherwé e rivnant, a droete si on louke li tchamp del minme forire.
  3. (mot d’ djeu) trô po sayî d' î evoyî s' måye (ås tchikes).
  4. (mot des voyes et tchmins) pitit trô dins ene voye.
  5. (pus stroetmint) foume eclôse
    • Li potale a 'ne bele façon,
      Ca ele a troes foxhales
      On-z î metreut 'ne vierdje, di-st on,
      Et deus sints, kéne potale!
      Li camrade dè l'joie, Chanchet Barillié, 1852 (fråze rifondowe).

Ortografeyes[candjî]

Après 1900, foû rfondou (Feller, Feller ricandjî, nén Feller) :
Li mot n’ est nén dins : C13

Ratournaedjes[candjî]

hôt so pîs
  • Francès : cuvette (fr), terrain en forme de cuvette
trô dins ene voye
djeu
fôme eclôse