trevén

Èn årtike di Wiccionaire.

Walon (Rifondou)[candjî]

Etimolodjeye[candjî]

Svierba do viebe * «trevini» («etervini») çou ki dene on mot avou l’ betchete « tre- ».

Prononçaedje[candjî]

Sustantif[candjî]

singulî pluriyal
trevén trevéns

trevén omrin

  1. moumint.
    • So ç' trevén la, Djezus vna d' Nazarete, ene veye del Galilêye, et Djhan l' batijha e Djourdin. Joseph Mignolet (fråze rifondowe). (ratournant l' evandjîle Sint Mår)
    • So ç’ trevén la, a Rome, li påpe aveut sayî d’ andoûler les andjes. Jean-Pierre Dumont (fråze rifondowe).
  2. termene (di l' anêye, del veye).
  3. termene do passé.
    • (C' esteut) do trevén ki Djezus-Cri a vnou å monde. Motî Forir (fråze rifondowe).
    • Çou ki m' fwait co l' pus d' bén a rapinser, c' est les shijhes do trevén del guere. Anatole Marchal (fråze rifondowe).

Parintaedje[candjî]

(minme sourdant etimolodjike)

Mots d’ aplacaedje[candjî]


Ortografeyes[candjî]

Après 1900, foû rfondou (Feller, Feller ricandjî, nén Feller) :

Ratournaedjes[candjî]

moumint Loukîz a : moumint
termene do passé