ere

Èn årtike di Wiccionaire.
Loukîz eto : ère.

Walon (Rifondou)[candjî]

Dobès rfondowes
ere ît

Etimolodjeye 1[candjî]

Scawaedje di tayon-bodje latén « eram » (ere, esteu) u tayon-bodje latén « erat » (ere, esteut); adon åjheymint racuzinåve avou l' espagnol « era ».

Prononçaedje[candjî]

Codjowa[candjî]

ere

  1. durant indicatif erirece (imparfait), prumire et troejhinme djins do singulî «esse».
    • Elle ere grande et maigue, poy coleur yebe setche,
      L’ ouy vif et ardant, gueuye fene come on betch,
      — Oscar Picard, dins l' arimé Li vatche d' Ofagne (fråze rifondowe).
    • Les verts-pexheus hapént on pexhon a tchaeke côp d’ betch k’ i dnént, et l’ brut k’ on-z etindeut, c’ ere les pexhons ki batént l’ aiwe pou saiwer å lon Gaston Lucy (fråze rifondowe).
    • Il ere målåjhey di fé meuri les grins, swele, avoenne, noer blé Gaston Lucy (fråze rifondowe).
    • Li walon, c’ est on lingaedje; et on lingaedje, c’ est ene civilizåcion; et l' civilizåcion k’ ere mostrêye et tcherieye pa nosse vî lingaedje walon, ebén elle a disparexhou enute — Omer Marchal, adrovaedje di Ene båke so les bwès d' l' Årdene (fråze rifondowe).
Sipårdaedje do mot[candjî]

Årdene nonnrece (Bietris, payis walon di Smwès)

Ortografeyes[candjî]
Après 1900, foû rfondou (Feller, Feller ricandjî, nén Feller) :
Ratournaedjes[candjî]
imparfwait, prumire djin Loukîz a : esteu
imparfwait, troejhinme djin Loukîz a : esteut

Etimolodjeye 2[candjî]

Svierba do viebe « erer » (esse dins l' ereur)

Prononçaedje[candjî]

Codjowa[candjî]

ere

  1. indicatif prezintrece, prumire et troejhinme djins do singulî «erer».
    • Il ere, saiss, por mi.
  2. suddjonctif prezintrece, prumire et troejhinme djins do singulî, do viebe « erer ».
    • I n' fåt nén k' dj' ere dins mes mzeures.
  3. kimandeu prezintrece, deujhinme djin do singulî, fôme camaerådrece, do viebe « erer ».
    • Ere esprès si t' vous.