Aller au contenu

burtaedje

Èn årtike di Wiccionaire.
Loukîz eto : brutaedje.

Etimolodjeye

[candjî]

Do viebe « burter », avou l’ cawete « -aedje ».

Prononçaedje

[candjî]

Sustantif

[candjî]
singulî pluriyal
burtaedje burtaedjes

burtaedje omrin

  1. no d’ fijhaedje et no di çou k’ est fwait (accion et si adierça) do viebe « burter ».
    • Li burtaedje e-st ene laide acostumance. Motî Forir (fråze rifondowe).
    • (li feme) –Dji so capåbe do wangnî m' veye,
      Motoit mî k' ti n' såreus fé.
      (si ome) –Overe, insi dj' frè ls acoujhnaedjes !
      Dji t' poitrè co l' dinner s' ti vous …
      (li feme) – Et fé ene croe so tos les burtaedjes
      K' ont fwait d' vosse coir èn ome pierdou ! Jean Dessard, D'ine cohe so l'aute, 1939, p.145, Di stoc èt d’ tèye ! Sinne dialoguêye anti-alcoolique (1927) (fråze rifondowe).

Parintaedje

[candjî]

Sinonimeye

[candjî]

Ortografeyes

[candjî]
Après 1900, foû rfondou (Feller, Feller ricandjî, nén Feller) :

Ratournaedjes

[candjî]
fijhaedje di houmer bråmint del gote