croûlaedje

Èn årtike di Wiccionaire.

Walon (Rifondou)[candjî]

Etimolodjeye[candjî]

Do viebe « croûler », avou l’ cawete « -aedje ».

Prononçaedje[candjî]

Sustantif[candjî]

singulî pluriyal
croûlaedje croûlaedjes

croûlaedje omrin

  1. no d’ fijhaedje et no di çou k’ est fwait (accion et si adierça) do viebe «croûler»; toumaedje d' ene hôte sacwè ki s' dismantche.
  2. (pus stroetmint) (mot d’ houyeu) toumaedje di tere do plafond dins ene fosse.
    • Gn a deus sôres di croûlaedjes; li prumî, c' est cwand gn a des bwès ki spiynut Henry Matterne (fråze rifondowe).

Sinonimeye[candjî]

Ortografeyes[candjî]

Après 1900, foû rfondou (Feller, Feller ricandjî, nén Feller) :
Li mot n’ est nén dins : S0

Ratournaedjes[candjî]

toumaedje d' ene hôte sacwè ki s' dismantche
toumaedje di tere do plafond dins ene fosse Loukîz a : ralaedje-plin