pailter
Walon (Rifondou)[candjî]
Etimolodjeye[candjî]
Bodje "paile", avou l’ dobe cawete « -ter » des viebes, çou ki respond a on viebe fwait sol mot "pailete".
Prononçaedje[candjî]
- AFE :
- diferins prononçaedjes : /pɛːlte/ /pelte/ /pɛːltɛ/ /pɛltɛ/ (betchfessî ai)
- prononçaedje zero-cnoxheu : /pɛːlte/
Viebe[candjî]
Djin et tins | Codjowa |
---|---|
Cåzant Ind. pr. (dji, dj’) | pailtêye |
Atôtchî(s) Ind. pr. (vos, vs) | pailtez |
Cåzants Ind. pr. (nos, ns) | pailtans |
Rwaitants Ind. pr., nam. (i/il, ele/elle) | pailtêynut |
Cåzant Ind. fut. (dji, dj’) | pailtêyrè |
Cåzant D.I.E. (dji, dj’) | pailtéve |
Cåzant Suddj. pr. (ki dji, dj’) | pailtêye |
pårt. erirece (dj’ a, vos av) | pailté |
Ôtes codjowaedjes | come tchicter |
pailter
- (v. sins coplemint)
- viye uzance d' aler cabouxhî so des pailetes ou des ôtes toupins d' fier, a tote ene binde, divant l' måjhon d' onk (ene) ki vikéve foû des uzances del societé, rapoirt å mariaedje.
- On-z a pailté troes djoûs e rote pol veve Chôze ki s' a rmaryî. — Motî Forir (fråze rifondowe).
- Afeye, li veve si måvléve et groumléve totes sôres di mançaedjes conte li rascaye ki l' aveut oizou pailter. — Jean-Pierre Dumont (fråze rifondowe).
- (mot d' moxhî) fé do brut cwand ene moxhe di tchetoere vout semer, po l' espaitchî d' fé on djonnea, ou po fé dischinde on djonnea ki vole.
- cabouxhî so ene paile tot tournant l' viyaedje po-z anoncî ene åk (piete d' ene sacwè, vinowe d' èn ome di mestî å viyaedje, evnd.
- viye uzance d' aler cabouxhî so des pailetes ou des ôtes toupins d' fier, a tote ene binde, divant l' måjhon d' onk (ene) ki vikéve foû des uzances del societé, rapoirt å mariaedje.
- (viebe å coplemint)
- aler cabouxhî po (ene sakî ki s' kidût må).
- On-z a pailté l' vî Houbert ki s' va rmaryî. — Motî Haust (fråze rifondowe).
- criyî dissu (on tchanteu ki tchante må).
- taper a l' ouxh sins rastina.
- aler cabouxhî po (ene sakî ki s' kidût må).
Parintaedje[candjî]
Sinonimeye[candjî]
- (fé grand brut, dins les troes sinses) : bassiner
- (fé grand brut, po onk ki vike foû des rîles sociåles) : bassiner clatchî, pailer, platiner
- (taper a l' ouxh) : revoyî come on stron so ene palete, oister
Omofoneye possibe[candjî]
Ortografeyes[candjî]
Après 1900, foû rfondou (Feller, Feller ricandjî, nén Feller) :
Ratournaedjes[candjî]
v.c. fé do brut po (onk ki s' kidût må)
Francès : charivariser (fr)
Waitîz eto[candjî]
Lijhoz l’ årtike pailtaedje so Wikipedia