Aller au contenu

reglumint

Èn årtike di Wiccionaire.

Etimolodjeye

[candjî]

Eprontaedje do francès « règlement »

Prononçaedje

[candjî]

Sustantif

[candjî]
singulî pluriyal
reglumint reglumints

reglumint omrin

  1. regues d' èn insitucion, d' ene soce.
    • Shure les reglumints. Motî Forir (fråze rifondowe).
    • Aler foû des reglumints. Motî Forir (fråze rifondowe).
    • On n' shût pus ci reglumint la. Motî Forir (fråze rifondowe).
  2. boune kidujhance.
    • Mes bounès djins, cial so cisse tere,
      On n' a pus ouy nou reglumint,
      Et s' on n' piede nén l' tiesse avou l' glwere,
      I fåt k' i vegne on grand candjmint. Jean Dessard, D'ine cohe so l'aute, 1939, p.114, Contint di s’ sôrt (1894) (fråze rifondowe).
  3. (e l’ eglijhe catolike) eshonna di regues ki doet-st adegnî ene kiminålté rlidjeuse.
    • I sôrtèt rålmint, vikèt lon erî do monde, magnèt foirt pôvmint, si moussèt al grosse mordiene, ovrèt timpesse, djåzèt foirt pô, passèt l' mitan des nutes, si levèt timpe, fijhèt des longuès priyires, lijhèt sovint les Sints Lives et shuvèt leu reglumint dadrame. Jean Bosly, L’ îmitåcion d’ Jèzus-Cris (ratourné di J. Bosly) (fråze rifondowe).
  4. (mot d’ economeye) fijhaedje d' arester on conte.
  5. trovaedje d' ene solucion a on problinme.

Parintaedje

[candjî]

Sinonimeye

[candjî]
boune kidujhance
eshonna di regues ki doet-st adegnî ene kiminålté rlidjeuse
trovaedje d' ene solucion a on problinme=

Ortografeyes

[candjî]
Après 1900, foû rfondou (Feller, Feller ricandjî, nén Feller) :

Ratournaedjes

[candjî]
regues d' èn insitucion, d' ene soce
boune kidujhance
eshonna di regues ki doet-st adegnî ene kiminålté rlidjeuse
fijhaedje d' arester on conte
trovaedje d' ene solucion a on problinme