s’ kihiner
(Redjiblé di s' kihiner)
Aller à la navigation
Aller à la recherche
Loukîz a : «kihiner»
Walon (Rifondou)[candjî]
Etimolodjeye[candjî]
Aplacaedje prono « s’ » + viebe «kitråyner»
Viebe[candjî]
s’ kihiner (viebe å prono muroetrece)
- si taper d' on costé pu d' l' ôte.
- Ci n' est nén vraiy, breya På, tot s' kihinant so s' tcheyire — J. Bosly, L’Afêre d’ås Houlpês, p. 122 (fråze rifondowe).
- I s' kihene come on fricasseu d' feves — Motî Forir (fråze rifondowe).
- si finde, tot djåzant do bwès.
Sinonimeye[candjî]
- (si hiner di tos les costés) :
- si ctaper (kitaper), si ctråyner (kitråyner)
Loukîz a : « si ctråyner »
- fé des grandès djesses : fé aler les bresses
- (si finde, pol bwès) : bîler, si crevåder
Ratournaedjes[candjî]
si hiner d' on costé pu d' l' ôte
Loukîz a : si ctråyner

Francès : se démener (fr), se trémousser (fr), se contorsionner (fr), s’agiter (fr), gesticuler (fr),
si finde, pol bwès
Loukîz a : bîler

Francès : se démener (fr), se trémousser (fr), s’agiter (fr), gesticuler (fr),