teguer
Aller à la navigation
Aller à la recherche
Walon (Rifondou)[candjî]

Etimolodjeye: grek ftisikus (cobroûlaedje) (etimolodjeye nén acertinêye)
Viebe[candjî]
Djin et tins | Codjowa |
---|---|
Cåzant Ind. pr. (dji, dj’) | tegue |
Atôtchî(s) Ind. pr. (vos, vs) | teguez |
Cåzants Ind. pr. (nos, ns) | tegans |
Rwaitants Ind. pr., nam. (i/il, ele/elle) | tegnut |
Cåzant Ind. fut. (dji, dj’) | tegrè |
Cåzant D.I.E. (dji, dj’) | teguéve |
Cåzant Suddj. pr. (ki dji, dj’) | tegue |
pårt. erirece (dj’ a, vos av) | tegué |
Ôtes codjowaedjes | come baguer |
teguer (v. sins coplemint)
- si plinde e djemixhant.
- Il est todi ki tegueye.
- Vinoz vitmint, dj' a etindou teguer kéconk dins les djniesses.
- Ele n' arestéve nén d' somadjî; ele teguéve télmint foirt k' on l' etindeut did sol rote — Gaston Lucy (fråze rifondowe).

rl a: brêre, djemi, preuner, båyner, jérémyî.
2. awè do må, awè målåjhey a. A si ådje, i tegue po rintrer s' bwès tot seu (R. Nicolas). Sint-Pire teguéve fer; il aveut les djambes ricôpêyes, come on dit (G. Lucy). rl a: shofler, tanfler, haner. F. haleter.
II. teguer après [v.c.n.d.] djéryî après. Dji teguéve après ene boune sipesse sope. rl a: bediver, péyî. Disfondowes: tèguer. Tch. tèguer.
Sipårdaedje do mot[candjî]
Årdene nonnrece (Basse Simwès)
Parintaedje[candjî]
Ratournaedjes[candjî]
- F. se plaindre, gémir, geindre.
- F. désirer fortement, convoiter, brûler d'envie de.