canon

Èn årtike di Wiccionaire.

Walon (Rifondou)[candjî]

Etimolodjeye 1[candjî]

S’ i gn åreut ene sakî ki sepreut cwè åd fwait di l’ etimolodjeye di « canon », el pout stitchî vaici.

Sustantif[candjî]

canon omrin

  1. usteye di guere, ki hene des bolets.
    • On-z oyeut l’ canon ki bouxhive.
  2. djeu d’ dicåce.
    • Dimegne di dicåce, å niût sol martchî ;
      Salåde di muzike, wachisse di crireyes ;
      Canons, djipreyes, tirlibibi ! Henri Pétrez (fråze rifondowe).

Ratourneures[candjî]

  1. ene tiesse come on bolet d’ canon : ene grosse ronde tiesse.
    • Il a ene tiesse come on bolet d’ canon, Simon. cråmignon (fråze rifondowe).
Ortografeyes[candjî]
Après 1900, foû rfondou (Feller, Feller ricandjî, nén Feller) :
Ratournaedjes[candjî]
canon
  • Francès : canon (fr)

Etimolodjeye 2[candjî]

Calcaedje do francès « canon », lu-minme do vî francès « cane » (djusse, tchane), racuzinåve avou l’ inglès « can ».

Sustantif[candjî]

canon omrin

  1. botaye u vere di vén, siervowe pa on gårçon, ki vént avou so on platea avou les veres.
    • A vo serveu d’ canon ki dit « madame et ses feyes », dj’ inme mî l’ porion ki creye « C’ est l’ eure di fé payeye ». Claudine Mahy (fråze rifondowe).

Ortografeyes[candjî]

Après 1900, foû rfondou (Feller, Feller ricandjî, nén Feller) :

Ratournaedjes[candjî]

canon

Francès[candjî]

Sustantif[candjî]

singulî pluriyal
canon canons

canon omrin

  1. (åre) canon (mot scrît eyet prononcî e francès come e walon).