lanweur
Walon (Rifondou)[candjî]
Etimolodjeye[candjî]
Tayon-bodje latén « languor » (minme sinse) çou ki dene on mot avou l’ cawete « -eur ».
Prononçaedje[candjî]
- AFE :
- diferins prononçaedjes : /lã.ˈwøːʀ/ /lã.ˈɡøːʀ/ /lã.ˈɡøː/
- prononçaedje zero-cnoxheu : /lã.ˈwøːʀ/
- Ricepeures : lan·weur
Sustantif[candjî]
singulî | pluriyal |
---|---|
lanweur | lanweurs |
lanweur femrin
- (mot d’ medcén) maladeye ki rind pår flåwe et mwinre.
- Il a morou d’ lanweur. — Motî d’ Nivele (fråze rifondowe).
- Ça vs espaitchrè d’ toumer d’ lanweur. — Jean-Pierre Vervier (fråze rifondowe).