arider

Èn årtike di Wiccionaire.

Walon (Rifondou)[candjî]

Etimolodjeye[candjî]

Do viebe « bizer », avou l’ betchete « a- » d’ aprepiaedje des viebes

Prononçaedje[candjî]

Viebe[candjî]

Djin et tins Codjowa
Cåzant Ind. pr. (dji, dj’) aride
Atôtchî(s) Ind. pr. (vos, vs) aridez
Cåzants Ind. pr. (nos, ns) aridans
Rwaitants Ind. pr., nam. (i/il, ele/elle) aridnut
Cåzant Ind. fut. (dji, dj’) aridrè
Cåzant D.I.E. (dji, dj’) aridéve
Cåzant Suddj. pr. (ki dji, dj’) aride
pårt. erirece (dj’ a, vos av) aridé
Ôtes codjowaedjes come bouter

arider (v. sins coplemint)

  1. rider eviè l' ci ki djåze.
    • aride on pô disk' a cial!Motî Haust (fråze rifondowe).
    • fijhoz m' arider les faxhenes djus del hurêye Motî Haust (fråze rifondowe).
    • li schåle arida djus do toet Motî Haust (fråze rifondowe).
  2. (pus stroetmint) tot djåzant d' ameur, di låmes, di sonk.
    • Portant, tot l’ricèpant, l’ome fout tot èwaré
      Dè vèy dès gotes di song’ arider djus d’sès cohes…
      Joseph Mignolet, "Li tchant del croes", 1932, p. 93.

Sinonimeye[candjî]

Ortografeyes[candjî]

Après 1900, foû rfondou (Feller, Feller ricandjî, nén Feller) :

Ratournaedjes[candjî]

s' avancî tot ridant
  • Francès : glisser en avant, vers soi (nén ratournåve direk e francès)
tot djåzant di likides