meur

Èn årtike di Wiccionaire.

Walon (Rifondou)[candjî]

Etimolodjeye 1[candjî]

Tayon-bodje latén « murus » ‎(« mūrus ») (minme sinse)

Prononçaedje[candjî]

Sustantif[candjî]

singulî pluriyal
meur meurs

meur omrin

  1. (mot do bastimint) bastixhaedje e-n on plan fwait di pires, di brikes, di mwelons.
  2. (djeyografeye) hôte rotche.

Ratourneures[candjî]

  1. meur d’ intrufind : mur d’ inte-deus
  2. meur mitweyin : po deus vijhéns
  3. a s’ bougnî l’ tiesse å meur, a fote si tiesse å meur
  4. a fé griper ås meurs
  5. pî do meur
    1. mete å pî do meur
    2. c’ est å pî do meur k’ on voet l’ maçon
  6. i rviersêyreut on meur : dijhêye d’ on sô.
  7. i pasreut bén int li papî et l’ meur : dijhêye d’ on tene (maigue).
  8. i n’ letche nén les meurs u : i n’ est nén insi e letchant les meurs : dijhêye po on gros.
  9. ene fåve a claper å meur : a-z afitchî
  10. on traeyin a fé tchaire les meurs : grand brut, ramdam.

Parintaedje[candjî]

Sinonimeye[candjî]

Dizotrins mots[candjî]

Ortografeyes[candjî]

Après 1900, foû rfondou (Feller, Feller ricandjî, nén Feller) :
Li mot n’ est nén dins : C8

Ratournaedjes[candjî]

bastixhaedje di pires e-n on plan

Etimolodjeye 2[candjî]

Dobès rfondowes
meur maweur

Tayon-bodje latén « maturus » (minme sinse).

Prononçaedje[candjî]

Loukîz a : « maweur »

Addjectif[candjî]

singulî pluriyal
omrin meur meurs
femrin padrî meure meures
femrin padvant meure meurès

meur omrin (come addjectif djondrece, metou padvant u padrî l’ no)

  1. (botanike) presse a esse magnî, tot djåzant d’ on frut.
    • Les ceréjhes sont meures. Motî d’ Djivet (fråze rifondowe).
    • On ledjir vint caressive ses croles, coleur di swele bén meur. Henry Matterne (fråze rifondowe).
    • Li trop meur frut est rade tchamossî ou fraityî. Roger Viroux (fråze rifondowe).
  2. (mot d’ medcén) presse a trawer tot djåzant d’ on clå (abcès).
  3. (pa stindaedje do sinse)
    1. arivé a l’ ådje di råjhon, po ene djin.
      • Di çki shût, vos ndè ploz esse seure : Di vos beatés ouy tote floreyes, Dins waire di tins, seroz mareye Et s’ ritrover blete et trop meure. José Schoovaerts, ratournant Ronsard (fråze rifondowe).
    2. bén tuzé et ratuzé po on pordjet, ene idêye.

Parintaedje[candjî]

Mots d’ aplacaedje[candjî]

meumeure

Contråve[candjî]

vert / vete

Mots vijhéns[candjî]

(foirt meur) : blete, avancî

Sipårdaedje do mot[candjî]

w. do Coûtchant, w. do Mitan, Basse Årdene

Ortografeyes[candjî]

Après 1900, foû rfondou (Feller, Feller ricandjî, nén Feller) :
Li mot n’ est nén dins : C13

Ratournaedjes[candjî]

presse a esse magnî, tot djåzant d’ on frut Loukîz a : maweur

Omofoneye possibe[candjî]

meure (meumeure, meure di tchén ; frut do meurî)