Aller au contenu

dompter

Èn årtike di Wiccionaire.
(Redjiblé di domper)

Etimolodjeye

[candjî]

fornaiviaedje linwistike do bodje latén dom- (dominare) avou l' cawete -ter, 1800.

Viebe

[candjî]
Djin et tins Codjowa
Cåzant Ind. pr. (dji, dj’) domptêye
Atôtchî(s) Ind. pr. (vos, vs) domptez
Cåzants Ind. pr. (nos, ns) domptans
Rwaitants Ind. pr., nam. (i/il, ele/elle) domptêynut
Cåzant Ind. fut. (dji, dj’) domptêyrè
Cåzant D.I.E. (dji, dj’) domptéve
Cåzant Suddj. pr. (ki dji, dj’) domptêye
pårt. erirece (dj’ a, vos av) dompté

dompter (viebe å coplemint)

  1. vini mwaisse di (ene såvadje biesse, on såvadje efant, on dzotrin). Loukîz a: etraityî, aprovijhî, conrer, mwaistri.
    • Dji t' domptêyrè, di dj', feme sins exhowe ! Jean Dessard, D'ine cohe so l'aute, 1939, p.144, Di stoc èt d’ tèye ! Sinne dialoguêye anti-alcoolique (1927) (fråze rifondowe).
    • C' est èn efant ki n' est nén a dompter.
    • Si feme l' a dompté.
    • C' est leye ki domptêye les oûsses.
    • On Bedje, n' a nén stî fwait po esse on sclåve, et s' gn a-t i yeu nolu a nos dompter ! Roger Viroux.
  2. ridobler, fote ene dôpinne.
    • Si t' els acwires, ti t' frès dompter, la, monparan !
    • Dj' a yeu on côp d' crampe dins les rins, et dj' a dmoré stindou; après, dji n' a måy pus seu poirter, a cåze di mes rins, d' aveur sitî dompté.
    1.  dompter d' aleure : bén bate.
      • I l' a dompté d' aleure.

Parintaedje

[candjî]

Ortografeyes

[candjî]
Après 1900, foû rfondou (Feller, Feller ricandjî, nén Feller) :

Ratournaedjes

[candjî]
  • F. dompter, assujettir, soumettre, mater.
  • F. rosser, battre.