dompter
Apparence
(Redjiblé di domper)
Etimolodjeye
[candjî]fornaiviaedje linwistike do bodje latén dom- (dominare) avou l' cawete -ter, 1800.
Viebe
[candjî]| Djin et tins | Codjowa |
|---|---|
| Cåzant Ind. pr. (dji, dj’) | domptêye |
| Atôtchî(s) Ind. pr. (vos, vs) | domptez |
| Cåzants Ind. pr. (nos, ns) | domptans |
| Rwaitants Ind. pr., nam. (i/il, ele/elle) | domptêynut |
| Cåzant Ind. fut. (dji, dj’) | domptêyrè |
| Cåzant D.I.E. (dji, dj’) | domptéve |
| Cåzant Suddj. pr. (ki dji, dj’) | domptêye |
| pårt. erirece (dj’ a, vos av) | dompté |
dompter (viebe å coplemint)
- vini mwaisse di (ene såvadje biesse, on såvadje efant, on dzotrin). Loukîz a: etraityî, aprovijhî, conrer, mwaistri.
- Dji t' domptêyrè, di dj', feme sins exhowe ! — Jean Dessard, D'ine cohe so l'aute, 1939, p.144, Di stoc èt d’ tèye ! Sinne dialoguêye anti-alcoolique (1927) (fråze rifondowe).
- C' est èn efant ki n' est nén a dompter.
- Si feme l' a dompté.
- C' est leye ki domptêye les oûsses.
- On Bedje, n' a nén stî fwait po esse on sclåve, et s' gn a-t i yeu nolu a nos dompter ! — Roger Viroux.
- ridobler, fote ene dôpinne.
- Si t' els acwires, ti t' frès dompter, la, monparan !
- Dj' a yeu on côp d' crampe dins les rins, et dj' a dmoré stindou; après, dji n' a måy pus seu poirter, a cåze di mes rins, d' aveur sitî dompté.
- dompter d' aleure : bén bate.
- I l' a dompté d' aleure.
Parintaedje
[candjî]Ortografeyes
[candjî]Après 1900, foû rfondou (Feller, Feller ricandjî, nén Feller) :
Ratournaedjes
[candjî]- F. dompter, assujettir, soumettre, mater.
- F. rosser, battre.