spåmroû

Èn årtike di Wiccionaire.
(Redjiblé di espåmroû)

Walon (Rifondou)[candjî]

Etimolodjeye[candjî]

Do viebe « spåmer », avou l’ cawete « -roû ».

Sustantif[candjî]

singulî pluriyal
s(i)påmroû s(i)påmroûs

spåmroû / sipåmroû u espåmroû omrin

  1. mande (tchena sins manike) po poirter l' léndje al rimouye.

Ortografeyes[candjî]

Après 1900, foû rfondou (Feller, Feller ricandjî, nén Feller) :

Ratournaedjes[candjî]

F. manne à linge.