منزه
Arabe marokin[candjî]
-
pitite منزه, avou les montêyes, et ene colebire sol toet
-
veyou do hôt meur, a môde di deujhinme plantchî
-
li minme, veyowe di costé
Prononçaedje[candjî]
- AFE : /ˈmən.zəh/
Sustantif[candjî]
منزه omrin
- (mot do bastimint) plaece-hôt prumî plantchî ribasteye ådzeu d' ene måjhon d' viyaedje a plat toet; on î va sovint avou des montêyes metowe ådfoû del måjhon.
Mots d’ aplacaedje[candjî]
لمنزه (viyaedje)