besiner

Èn årtike di Wiccionaire.

Picård[candjî]

Etimolodjeye[candjî]

Bodje « besin » avou l’ cawete di codjowaedje « -er » des viebes.

Sustantif[candjî]

besiner omrin

  1. holer, tchicter, buziker (s’ ocuper a des tchitchêyes).

Ortografeyes[candjî]

Divant 1900 :