coirbeye

Èn årtike di Wiccionaire.

Walon (Rifondou)[candjî]

Etimolodjeye[candjî]

Bodje «coirb-», avou l’ cawete « -eye »

Sustantif[candjî]

singulî pluriyal
coirbeye coirbeyes

coirbeye femrin

  1. pitite mande.
  2. (no d’ contnou) çou k' i gn a dvins.
    • A mitan di ç' djama sins parey, (li Peron d' Lidje riplanté a Brudje) aveut l' air d' ene halene atoumêye so ene coirbeye di beas fruts Joseph Mignolet, Li Tchant di m’Tére, p. 102 (fråze rifondowe).

Ortografeyes[candjî]

Après 1900, foû rfondou (Feller, Feller ricandjî, nén Feller) :

Ratournaedjes[candjî]

coirbeye