croke

Èn årtike di Wiccionaire.
Aller à la navigation Aller à la recherche
Loukîz eto : croké.

Walon (Rifondou)[candjî]

Etimolodjeye[candjî]

Svierba do viebe « croker ».

Prononçaedje[candjî]

Sustantif[candjî]

singulî pluriyal
croke crokes

croke femrin

  1. laide maladeye, laid accidint.
    • Les cis k' avént ene boune croke alént a l' ospitå di Sankt-Pölten Louis Sohy (fråze rifondowe).
    • Après s' croke åzès peumons, mi feme vént asteure d' atraper ene kénte a s' dos Yvon Laurent (fråze rifondowe).

Ratourneures[candjî]

  1. aveur si croke : esse bén malåde.
    • El cir est a broke, eyet nosse veye, leye, elle a s' croke Danielle Trempont (fråze rifondowe).
  2. atraper s' croke : toumer malåde.
    • Cwand on-z a atrapé s' croke eyet k' on va berlike berloke, ci n' est nén si gaiy tos les djoûs.

Ortografeyes[candjî]

Après 1900, foû rfondou (Feller, Feller ricandjî, nén Feller) :
  • croke : S0 (a « croker »)

Ratournaedjes[candjî]

croke

Codjowa[candjî]

croke

  1. indicatif prezintrece, prumire et troejhinme djins do singulî, do viebe « croker ».
  2. suddjonctif prezintrece, prumire et troejhinme djins do singulî, do viebe « croker ».
  3. kimandeu prezintrece, deujhinme djin do singulî, fôme camaerådrece, do viebe « croker ».