mignon

Èn årtike di Wiccionaire.

Walon (Rifondou)[candjî]

Etimolodjeye[candjî]

Do vî lingaedje d’ oyi bodje « maignant » (martchotea di tchôdrons)

Prononçaedje[candjî]

Sustantif[candjî]

mignon omrin

singulî pluriyal
mignon mignons
  1. (no d’ mestî), (foidjreye) ovrî ki fabrike et vind des tchôdrons.
    • Dj'a po trèzôr on vî sètch
      avou dès-ûstèyes di mignon
      mès-antricayes di manèdje
      sacwants fortchètes
      On vî tchådron
      — Baptiste Frankinet, Mi tèstamint Noer Boton l° 505, p. 25..
    • Li Mignon s’ estaléve sol tidjeMotî del Hesbaye (fråze rifondowe).
    • Elle dijha k’ dj' esteu bon ovrî, ki nou mignon d’ tote li Beldjique n’ ahessreut si vite ene pratike — JMou, "Dévôcions do payis di Lîdje" (fråze rifondowe).
  2. (no d’ mestî), (foidjreye) ovrî ki ritape les tchôdires e fabrike.
    Ene fråze d’ egzimpe est co a radjouter.
  3. (no d’ mestî), (foidjreye) ovrî ki sôde des buzes.
    Ene fråze d’ egzimpe est co a radjouter.

Fås amisse[candjî]

Li francès «mignon» n' a nén l' minme sinse.

Ortografeyes[candjî]

Après 1900, foû rfondou (Feller, Feller ricandjî, nén Feller) :
  • mignon : E1

Ratournaedjes[candjî]

onk ki fwait des tchôdrons
mignon