côpe-gueuye

Èn årtike di Wiccionaire.

Walon (Rifondou)[candjî]

Etimolodjeye[candjî]

Aplacaedje di : « côpe » (côper) et « gueuye ».

Prononçaedje[candjî]

Sustantif[candjî]

singulî pluriyal
côpe-gueuye côpe-gueuyes

côpe-gueuye omrin

  1. plaece ki c’ est riskeus d’ î passer (k’ i gn a des hapeus d’ boûsse, des innmis).
    Ene fråze d’ egzimpe est co a radjouter.

Ortografeyes[candjî]

Après 1900, foû rfondou (Feller, Feller ricandjî, nén Feller) :

Ratournaedjes[candjî]

côpe-gueuye