daegne

Èn årtike di Wiccionaire.
Loukîz eto : daegn, Daegne.

Walon (Rifondou)[candjî]

Etimolodjeye[candjî]

S’ i gn åreut ene sakî ki sepreut cwè åd fwait di l’ etimolodjeye di « daegne », el pout stitchî vaici.

Prononçaedje[candjî]

Sustantif[candjî]

singulî pluriyal
daegne daegnes

daegne femrin

  1. tere (poûssire).
    • I n’ vierè pu k’ on ptit boket d’ daegne, tote buruteuse. Chantal Denis (fråze rifondowe).

Ratourneures[candjî]

  1. a daegne : al tere.
    • Nos nos metans a djnos, nos rtirans no calote, et no clapans nos orayes a daegne, e rastenant no-n alinne. Firmin Callaert (fråze rifondowe).
  2. shijh pîs dzo l’ daegne : moirt ey eteré.
    • Cwand l’ moirt serè shijh pîs dzo l’ daegne
      Il iront boere, sins minme sondjî
      Ki leu toû shût, a ene daegne. Willy Félix (fråze rifondowe).
  3. dins l’ fond del daegne : dins l’ fosse (houyire).
    • Nos mindjéns l’ boket d’ pwin d’ agaesse e sondjant å må k’ no pa aveut yeu pol wangnî dins l’ fond del daegne, la eyu çki l’ solea n’ lût djamåy. Firmin Callaert (fråze rifondowe).

Parintaedje[candjî]

Ortografeyes[candjî]

Après 1900, foû rfondou (Feller, Feller ricandjî, nén Feller) :

Ratournaedjes[candjî]

daegne