s’ ehaler

Èn årtike di Wiccionaire.

Walon (Rifondou)[candjî]

Etimolodjeye[candjî]

Aplacaedje prono « s’ » + viebe «ehaler».

Viebe[candjî]

s’ ehaler (viebe å prono muroetrece)

  1. si tcherdjî di (ene sacwè, ene sakî k’ i fåt hertchî avou lu).
    • Ni vs ehalez nén des efants des ôtes Motî Forir (fråze rifondowe).
    • Ki m' lét n' a-t i broûlé cwand dj' m' ehala d' èn ome Motî Forir (fråze rifondowe).
    • Dj’ aveu rapoirté m’ djonne tchet el potche di m’ gros paltot, po n’ mi nén elaher do banstea (k’ il esteut dvins) Jean Lejeune di Djoupeye, Avå trîhes èt bwès, p. 88 (fråze rifondowe). (fråze rifondowe).
    • - Chôze vôreut bén-z eraler å Marok avou mi.
      - To n' ti vas nén ehaler d' ça, tolminme; to sereus bén fô ! Båze di dnêyes di l’ Årdene nonnrece (fråze rifondowe).
  2. prinde asteme a ene sacwè ki n' aide a rén.

Ratournaedjes[candjî]

si tcherdjî d’ ene sacwè, ene sakî k’ i fåt hertchî avou lu
prinde asteme a ene sacwè ki n' aide a rén