veråt
Apparence
Prononçaedje
[candjî]- AFE :
- diferins prononçaedjes : /vɛ.ˈʀɔː/ /vɛ.ˈʀoːt/
aschoûtez lu /vɛ.ˈʀaːt/
aschoûtez lu (betchfessî å) - prononçaedje zero-cnoxheu : /vɛ.ˈʀɔː/
- diferins prononçaedjes : /vɛ.ˈʀɔː/ /vɛ.ˈʀoːt/
- Ricepeures : ve·råt
Sustantif
[candjî]| singulî | pluriyal |
|---|---|
| veråt | veråts |
veråt femrin
- (no d’ biesse ås tetes) måye di pourcea.
- Li troye va å veråt.
- Ça lyi aléve, å gamén, d’ elzès vey tertos gnoufter : troyes, veråts, coshets. — Lucien Somme (fråze rifondowe).
- (pa stindaedje do sinse) (rabaxhanmint) ome ki s’ kidût drole.
- A! l’ veråt : il m’ a co vni cweri l’ pompe å velo sins mel dire !
- Cwand on-z est avå les voyes,
On fwait tchaekene a s' manire :
Si dj' fwai l' veråt, leye fwait l' troye,
Ça fwait k' on n' a rén a s' dire. — François Barillié, Li cocu volontaire, divins Li camarad′ dè l'joie, 1852, p.82 (fråze rifondowe).
- (dins èn arinnoe) traitaedje d’ ene kimere.
- Clô t’ gueuye, laide veråt !
Sinonimeye
[candjî]Parintaedje
[candjî]Mots vijhéns
[candjî]Ortografeyes
[candjî]Après 1900, foû rfondou (Feller, Feller ricandjî, nén Feller) :
E rfondou walon :