grete

Èn årtike di Wiccionaire.

Walon (Rifondou)[candjî]

Etimolodjeye[candjî]

Svierba do viebe « greter ».

Prononçaedje[candjî]

Sustantif[candjî]

singulî pluriyal
grete gretes

grete femrin

  1. grawe.
    • Avoz ddja rmarké
      ki l’ Grand Mwaisse a diné
      tot çki fåt ås biesses po s’ disfinde ?…
      Des coines ås gates, des gretes ås tchets,
      l’ awiyon al wesse, li côp d’ pî å bådet,
      al coloûte ene pea qu’ on n’ sait l’ prinde… Paul Moureau, Li R’naud èt l’ Nièrson (fråze rifondowe).
  2. plaece do coir (d’ ene djin, d’ ene biesse) k’ a stî gretêye.

Ortografeyes[candjî]

Après 1900, foû rfondou (Feller, Feller ricandjî, nén Feller) :

Ratournaedjes[candjî]

plaece do coir d’ ene djin k’ a stî gretêye.

Codjowas[candjî]

grete

  1. indicatif prezintrece, prumire et troejhinme djins do singulî, do viebe « greter ».
  2. suddjonctif prezintrece, prumire et troejhinme djins do singulî, do viebe « greter ».
  3. kimandeu prezintrece, deujhinme djin do singulî, fôme camaerådrece, do viebe « greter ».

Mots d’ aplacaedje[candjî]