emonter

Èn årtike di Wiccionaire.

Walon (Rifondou)[candjî]

Etimolodjeye[candjî]

Do viebe « monter » avou l’ betchete « e- » des viebes ey avou l’ cawete di codjowaedje « -er » des viebes.

Prononçaedje[candjî]

Viebe[candjî]

emonter

  1. (viebe å coplemint) evoyî dins les airs
    • Emonter èn airçon
  2. (viebe å coplemint) (mot d’ houyeu) xhorer on pousse eviè l' hôt
  3. (v. sins coplemint) (mot d’ houyeu) fé èn emontmint
  4. (v. sins coplemint) monter tot djåzant d' on vint
    • Et s’ i lyi prind d’ groûler télfeye Et d’ emonter avou l’ måle bijhe K’ ashofele do waeraxhe payis, I n’ lyi deure ki l’ valeur d’ ene brijhe Henri Bragard (fråze rifondowe).
  5. (å prono : s' emonter) si måvler
  6. (å prono : s' emonter) monter eviè l' copete, dins les airs.
    • E timprou cir ås emonter, dj' a veyou l' solo s' emonter (Léon Dighaye).
    • Li tére candje di coleûr ; lès djètons s’ dirôlèt,
      s’acouv’tèt, s’aboh’nèt, s’èmontèt, vèrdihèt,
      d’on bê vért qui r’glatih plin d’ameûr èt d’ djonnèsse
      Henri Simon, Li pan dè Bon Diu, Li sûrdèdje.
  7. (å prono : s' emonter) s' evoler tot djåzant d' èn oujhea

Mots d’ aplacaedje[candjî]

Sinonimeye[candjî]

Ortografeyes[candjî]

Après 1900, foû rfondou (Feller, Feller ricandjî, nén Feller) :

Ratournaedjes[candjî]

evoyî dins les airs
  • Francès : faire monter
s' evoler
si måvler