repoirter
Apparence
Etimolodjeye
[candjî]Do viebe « poirter » avou l’ dobe betchete « re- » des viebes ey avou l’ cawete di codjowaedje « -er » des viebes.
Viebe
[candjî]| Djin et tins | Codjowa |
|---|---|
| Cåzant Ind. pr. (dji, dj’) | repoite |
| Atôtchî(s) Ind. pr. (vos, vs) | repoirtez |
| Cåzants Ind. pr. (nos, ns) | repoirtans |
| Rwaitants Ind. pr., nam. (i/il, ele/elle) | repoitnut |
| Cåzant Ind. fut. (dji, dj’) | repoitrè |
| Cåzant D.I.E. (dji, dj’) | repoirtéve |
| Cåzant Suddj. pr. (ki dji, dj’) | repoite |
| pårt. erirece (dj’ a, vos av) | repoirté |
| Ôtes codjowaedjes | come wårder |
repoirter (viebe å coplemint)
- reminer (ene sacwè) la d' eyou k' ele vént.
- Ass repoirter l' foreuse ås vijhéns ?
- LEYONTINE. - Potince di Lafleur, va. (Ele rimplixh si vere.)
LAFELUR. - Vos frîz on clapant djårdinî, loukîz, vos.
LEYONTINE (ki repoite li botaye sol bufet). - Pinsez vs ? — Jean Lejeune, Po marier Lèyontine, 1928, ake I, sinne IX, p.12 (fråze rifondowe).
- wangnî (on pris).
- Elle a repoirté l’ ôr el 6 d’ awousse — Jean Goffart (fråze rifondowe).
- (viebe å prono) si trinner viè la k' on vént.
- Mins, dvant di s' ebarker, li vî djouweu d' violon
Fwait ene foice po s' repoirter, s' repoirter bén lon,
Diviè s' djonnesse passêye. — Joseph Vrindts, Pâhûles rîmês, (1897), "Li vîx mestré", p.3 (fråze rifondowe).
- Mins, dvant di s' ebarker, li vî djouweu d' violon
Ratournaedjes
[candjî]repoirter
Francès : se traîner vers là où on vient