bouteu-foû

Èn årtike di Wiccionaire.

Walon (Rifondou)[candjî]

Etimolodjeye[candjî]

Aplacaedje tîxhon : « bouteu » + « foû » no d’ fijhaedje et no di çou k’ est fwait (accion et si adierça) do viebe « bouter foû ».

Prononçaedje[candjî]

Sustantif[candjî]

singulî pluriyal
bouteu-foû bouteus-foû
  1. li ci ki distchedje les bateas.
    • Les bouteus-foû, c’est bin damadje,
      Tot djurant leus coyes et leu vét,
      Prindant l’ sinte po ene caisse di froumadje,
      Vs distcherdjîz tot stopant leu nezw:Joseph Mousset, Dévôcion å payis di Lidje.
  2. (mot d’ houyeu) mandaye ki boute li tcherbon foû del taeye.
    Ene fråze d’ egzimpe est co a radjouter.

Ratourneures[candjî]

  1. Les bouteus-foû dal Gofe : les cis ki distcherdjént les bateas å poirt del Gofe, a Lidje.

Ortografeyes[candjî]

Après 1900, foû rfondou (Feller, Feller ricandjî, nén Feller) :

Sipårdaedje do mot[candjî]

w. do Levant

Ratournaedjes[candjî]

bouteu-foû
mandaye ki boute li tcherbon foû del taeye