ronfler

Èn årtike di Wiccionaire.

Walon (Rifondou)[candjî]

Etimolodjeye[candjî]

Mot-brut * «ronf» avou l’ dobe cawete « -ler » des viebes

Prononçaedje[candjî]

Viebe[candjî]

Djin et tins Codjowa
Cåzant Ind. pr. (dji, dj’) ronfele
Atôtchî(s) Ind. pr. (vos, vs) ronflez
Cåzants Ind. pr. (nos, ns) ronflans
Rwaitants Ind. pr., nam. (i/il, ele/elle) ronfelnut
Cåzant Ind. fut. (dji, dj’) ronfelrè
Cåzant D.I.E. (dji, dj’) ronfléve
Cåzant Suddj. pr. (ki dji, dj’) ronfele
pårt. erirece (dj’ a, vos av) ronflé
Ôtes codjowaedjes come shofler

ronfler (v. sins coplemint)

  1. (mot d’ fiziolodjeye) doirmi tôt fjhant do brut do fond del boke.
    • Dji ronfele fel; c' est ene afwaire; Pus foirt ki foirt, a tot sketer. Julos Beaucarne (fråze rifondowe).
    • Li feme end a s' crevé sô d' etinde si ome ronfler. Raymond Dambly (fråze rifondowe).
    • Dès tchansons k' ont fât - ké succès ! -
      Ronfler l' public, sâver lès tchèts !
      Asteûre, dj'a tot plin pus d'adrèsse
      Cwand dj' veû, d'vant mi, bâyi l' orkèsse
      Camille Gaspard.
  2. doirmi tôt fjhant on sfwait brut tot djåzant d' on tchet.
  3. fé on gros brut do minme djinre (sitouve å bwès, moteur).
    • Li gros fornea di scroufier ronfléve å mitan del sicole. Arthur Schmitz (fråze rifondowe).

Ratourneures[candjî]

  1. ronfler come on shoflet d' foidje
  2. ronfler come ene basse

Parintaedje[candjî]

Sinonimeye[candjî]

Mots vijhéns[candjî]

  • (dins sacwants maladeyes) : rôgyî

Pwaire minimom[candjî]

rinfler

Ortografeyes[candjî]

(ronfler & ronfyî)

Après 1900, foû rfondou (Feller, Feller ricandjî, nén Feller) :

Ratournaedjes[candjî]

doirmi tot fjhant on brut do fond del boke