sbrognter

Èn årtike di Wiccionaire.

Walon (Rifondou)[candjî]

Alofômes di s(i)- / (e)s-
Cogne prumrece
(dirî voyale)
Dispotchaedje
(dirî cossoune)
Divanceye voyale
(dirî cossoune)
sbrognter sibrognter esbrognter

Etimolodjeye[candjî]

Bodje « brogne », avou l’ rafoircixhante betchete « s- » des viebes, avou l’ dobe cawete « -ter » des viebes.

Prononçaedje[candjî]

Viebe[candjî]

Djin et tins Codjowa
Cåzant Ind. pr. (dji, dj’) sbrogntêye
Atôtchî(s) Ind. pr. (vos, vs) sbrogntez
Cåzants Ind. pr. (nos, ns) sbrogntans
Rwaitants Ind. pr., nam. (i/il, ele/elle) sbrogntêynut
Cåzant Ind. fut. (dji, dj’) sbrogntêyrè
Cåzant D.I.E. (dji, dj’) sbrogntéve
Cåzant Suddj. pr. (ki dji, dj’) sbrogntêye
pårt. erirece (dj’ a, vos av) sbrognté
Ôtes codjowaedjes come tchicter

sbrognter (viebe å coplemint)

  1. (viebe å coplemint) côper ene brogne evoye a (èn åbe).
  2. (viebe å coplemint) sketer l' coine d' on meube.
    • Passez don l' tåve di bihair, po nel nén sbrognter.
  3. (viebe å coplemint) sketer on ptit boket a on casson.
    • Il ont ddja sbrognté mi bele novele djate.
  4. ((viebe å prono) : Loukîz a : « si sbrognter ».) si fé do må al pea tot s' gougnant, tot s' gretant.

Parintaedje[candjî]

Ortografeyes[candjî]

Après 1900, foû rfondou (Feller, Feller ricandjî, nén Feller) :
Li mot n’ est nén dins : R13

Ratournaedjes[candjî]

sketer l' coine d' on meube
sketer l' coine d' on meube
si moudri Loukîz a : moudri