soûfe
Aller à la navigation
Aller à la recherche
Walon (Rifondou)[candjî]

Sustantif[candjî]
soûfe femrin
- noere cinde ki dmeure plakêye al tchiminêye, dins ene sitouve, evnd.
- A l' ivier, li soûfe foume del tchiminêye.
- Li ptit Djezus k' est so l' viye fouwire est rascovrou di soûfe et d' poûssires (Raphaël Zander).
- Si t' åreus yeu metou l' feu al moye di fåde divant del ricatchî, ça åreut fwait on braijhisse, et tot tourner a soûfe — Lucyin Mahin.
- Po-z espaitchî l' fier et l' acî do-z eruni, les fåt pinturer avou del tchôde tourbantene, k' on-z a fwait fonde del soûfe didins (ramexhné pa L. Léonard).
Etimolodjeye: erî-rfwait gayel "soudia" (minme sinse), avou ridaedje d' ene erî-rfwaite disfondowe: "soûxhe" eviè "soûfe" (ridaedje H = F), dizo assaetchance di shoufe.