chamter

Èn årtike di Wiccionaire.

Walon (Rifondou)[candjî]

Etimolodjeye[candjî]

S’ i gn åreut ene sakî ki sepreut cwè åd fwait di l’ etimolodjeye di « chamter », el pout stitchî vaici.

Prononçaedje[candjî]

Viebe[candjî]

Djin et tins Codjowa
Cåzant Ind. pr. (dji, dj’) chamtêye
Atôtchî(s) Ind. pr. (vos, vs) chamtez
Cåzants Ind. pr. (nos, ns) chamtans
Rwaitants Ind. pr., nam. (i/il, ele/elle) chamtêynut
Cåzant Ind. fut. (dji, dj’) chamtêyrè
Cåzant D.I.E. (dji, dj’) chamtéve
Cåzant Suddj. pr. (ki dji, dj’) chamtêye
pårt. erirece (dj’ a, vos av) chamté
Ôtes codjowaedjes come tchicter

chamter (v. sins coplemint)

  1. roter raddimint.
    • Et haydaday li ptite Liza e chamtant disk' al grande måjhon k' elle a rwaitî si sovint då lon André Henin (fråze rifondowe).
    • Tante Mareye a chamté d' ses pus vite po vni rdjonde Sofeye, si dzôrnêye Pierre-Joseph Dosimont (fråze rifondowe).
  2. roter tot fjhant do brut.
    • I n' aveut nén ddja oyou chamter dins l' colidor Chantal Denis (fråze rifondowe).
    • Et on pô après l' orire do bwès d' Djimbe, il ôt chamter padrî lu Lucyin Mahin (fråze rifondowe).
    • Il ôt on leu chamter padrî li.
  3. bouter d' foice.
    • Merci, avou, vos, Mwaisse,
      Di nos aveur diné des parints
      K' ont bouté des ans et des razans
      Po k' on n' nos rotaxhe måy so nos pîs
      Et nos fé chamter come des biesses Émile Gilliard (fråze rifondowe).
  4. aler vite po fé ene ovraedje.
    • Nos pôrans bén chamter po-z aveur fwait dvant l' nute D.T.W.
  5. endaler e corant.
    • On l' a fwait chamter.
    • Vos l' årîz veyou chamter.
    • Elle a veyou l' leu ki chamtéve e baxhant l' cawe Joseph Calozet (fråze rifondowe).
    • Les gaméns ont souné a l' ouxh, eyet après, il ont rade chamté Motî d' Ite (fråze rifondowe).

Ratourneures[candjî]

  1. fé chamter : fé cori, etrinner.
    • El mwaisse vos l' fwait chamter, roed come li vint d' bijhe, padvant lu dins l' escole Ben Genaux (fråze rifondowe).
    • Fåt fé chamter les dierins. F. driller.
    • Li matinêye s' a dschiré a bouxhî avou l' mayet et a fé chamter goupe, terére, coyîre, boutoe et gretrece Joseph Calozet, E payis des shabotîs (fråze rifondowe).

Parintaedje[candjî]

Sinonimeye[candjî]

fé do brut (tot rotant)
bouter deur
endaler e corant

Ratournaedjes[candjî]

  1. {{lang|fr|F.marcher, avancer, trotter, trottiner.}
    oeuvrer en vitesse, travailler durement
  2. F. filer.
    F. se dépêcher, se hâter.
    F. décamper, déguerpir, fuir.