drener

Èn årtike di Wiccionaire.

Walon (Rifondou)[candjî]

Alofômes di d(i)-
Plinne cogne Sipotcheye cogne
direner drener
Li rfondaedje di ç’ mot cial est co so balance. Fåt i scrire « drener » u « draener » ?

Etimolodjeye[candjî]

Bodje « rin », avou l’ rafoircixhante betchete « di- » des viebes, avou l’ cawete di codjowaedje « -er » des viebes, mot cité dins l’ FEW 10 249a.

Prononçaedje[candjî]

Viebe[candjî]

Djin et tins Codjowa
Cåzant Ind. pr. (dji, dj’) drene
Atôtchî(s) Ind. pr. (vos, vs) drenez
Cåzants Ind. pr. (nos, ns) drenans
Rwaitants Ind. pr., nam. (i/il, ele/elle) drennut
Cåzant Ind. fut. (dji, dj’) drenrè
Cåzant D.I.E. (dji, dj’) drenéve
Cåzant Suddj. pr. (ki dji, dj’) drene
pårt. erirece (dj’ a, vos av) drené
Ôtes codjowaedjes sipepieus tåvlea

drener

  1. (v. sins coplemint)
    1. crever dizo l' ovraedje.
      • Å scours, dji drene.
      • Vinez d'lé mi, tos vos-ôtes qui drènèt d'zos l' pwès dè l' vèye, èt dji v' rindrè corèdje Jean Bosly, ratournant L' imitåcion d' Djezus-Cri.
      • Èt mèrci Diu, v’s-èstez trop djônne
        Po drènez d’zos l’ pwès dès displis
        — Ernest Brassinne.
      • D’on condan-né qu’drènéve dizo l’fårdê di s’creû…
        Jésus n’èsteût pus à rik’nohe…
        Joseph Mignolet, "Li tchant del croes", 1932, p. 98.
  2. (viebe å coplemint)
    1. bouxhî dissu (ene biesse, ene djin) a make.
    2. fé crever, tot djåzant d' ene deure ovraedje.
      • Ti t' frès drener a poirter des grossès tchedjes inla.
  3. (viebe å prono) : Loukîz a : « si drener ».
    1. si touwer a l' ovraedje.

Parintaedje[candjî]

Sipårdaedje do mot[candjî]

w. do Coûtchant, Basse Årdene

Ortografeyes[candjî]

Après 1900, foû rfondou (Feller, Feller ricandjî, nén Feller) :

Ratournaedjes[candjî]

v.s.c., crever dizo l' ovraedje
v.c., crever dizo l' ovraedje
v.c., bouxhî so ene biesse a make