briber

Èn årtike di Wiccionaire.
Loukîz eto : bribér.

Walon (Rifondou)[candjî]

Etimolodjeye[candjî]

S’ i gn åreut ene sakî ki sepreut cwè åd fwait di l’ etimolodjeye di « briber », el pout stitchî vaici.

Prononçaedje[candjî]

Viebe[candjî]

Djin et tins Codjowa
Cåzant Ind. pr. (dji, dj’) bribe
Atôtchî(s) Ind. pr. (vos, vs) bribez
Cåzants Ind. pr. (nos, ns) bribans
Rwaitants Ind. pr., nam. (i/il, ele/elle) bribnut
Cåzant Ind. fut. (dji, dj’) bribrè
Cåzant D.I.E. (dji, dj’) bribéve
Cåzant Suddj. pr. (ki dji, dj’) bribe
pårt. erirece (dj’ a, vos av) bribé
Ôtes codjowaedjes sipepieus tåvlea

briber

  1. (v. sins coplemint) dimander l’ tchårité ås djins.
    • Si vos n’ vloz nén bouter, vos iroz briber ås ouxhs.
    • Si vos n' travayîz nén, i vos fårè nd aler briber.
    • Si trover a pwin briber. (= Esse oblidjî do briber s' pwin télmint k' onz est pôve).
    • K' il ovère el plaece d' aler briber dins les måjhones !
    • I våt mî siervi k' d'aler briber
    • Priyî, briber, mestî d' curé.
  2. (viebe å coplemint) dimander (ene pitite sacwè), cwand li dmande est rsintowe come d’ onk ki dmande li tchårité.
    • I m’ a co vnou briber ene cigarete.
    • Dji vén briber 'ne salåde, les minnes sont totes montêyes
    • Dji vén co briber 'ne pupe di toubak.

Parintaedje[candjî]

Sinonimeye[candjî]

dimander, chiner

Ortografeyes[candjî]

Après 1900, foû rfondou (Feller, Feller ricandjî, nén Feller) :

Ratournaedjes[candjî]

briber

Inglès[candjî]

Sustantif[candjî]

singulî pluriyal
briber bribers

briber

  1. abribiveus, ecråxheu d’ pate.