briber
Aller à la navigation
Aller à la recherche
Walon (Rifondou)[candjî]
Etimolodjeye[candjî]
S’ i gn åreut ene sakî ki sepreut cwè åd fwait di l’ etimolodjeye di « briber », el pout stitchî vaici.
Prononçaedje[candjî]
- AFE :
- diferins prononçaedjes : /bʀi.ˈbe/ /bʀi.ˈbɛ/ /bʀy.ˈbe/
- prononçaedje zero-cnoxheu : /bʀi.ˈbe/
- Ricepeures : bri·ber
Viebe[candjî]
Djin et tins | Codjowa |
---|---|
Cåzant Ind. pr. (dji, dj’) | bribe |
Atôtchî(s) Ind. pr. (vos, vs) | bribez |
Cåzants Ind. pr. (nos, ns) | bribans |
Rwaitants Ind. pr., nam. (i/il, ele/elle) | bribnut |
Cåzant Ind. fut. (dji, dj’) | bribrè |
Cåzant D.I.E. (dji, dj’) | bribéve |
Cåzant Suddj. pr. (ki dji, dj’) | bribe |
pårt. erirece (dj’ a, vos av) | bribé |
Ôtes codjowaedjes | sipepieus tåvlea |
briber
- (v. sins coplemint) dimander l’ tchårité ås djins.
- Si vos n’ vloz nén bouter, vos iroz briber ås ouxhs.
- Si vos n' travayîz nén, i vos fårè nd aler briber.
- Si trover a pwin briber. (= Esse oblidjî do briber s' pwin télmint k' onz est pôve).
- K' il ovère el plaece d' aler briber dins les måjhones !
- I våt mî siervi k' d'aler briber
- Priyî, briber, mestî d' curé.
- (viebe å coplemint) dimander (ene pitite sacwè), cwand li dmande est rsintowe come d’ onk ki dmande li tchårité.
- I m’ a co vnou briber ene cigarete.
- Dji vén briber 'ne salåde, les minnes sont totes montêyes
- Dji vén co briber 'ne pupe di toubak.
Parintaedje[candjî]
Sinonimeye[candjî]
Ortografeyes[candjî]
Après 1900, foû rfondou (Feller, Feller ricandjî, nén Feller) :
E rfondou walon :
- briber : R13
Ratournaedjes[candjî]
Inglès[candjî]
Sustantif[candjî]
singulî | pluriyal |
---|---|
briber | bribers |
briber